Serie 3 Regionsfinale 2013/14

Sønderborg Billard Club

Byens Bedste Billardsport for alle aldre . . .

. . . og vi vil gerne have nogle flere unge !

Serie 3 Regionsfinale i Silkeborg 2014-05-04

På billedet øverst til venstre ses 3 modne herrer, som fra venstre er Jørgen Høck, Poul Rasmussen og Gunnar Eybye, og de er tydeligvis alle mere eller mindre berørte af situationen, hvilket også gjaldt Frede Hansen, som tager billedet.

Det var der også god grund til, eftersom SBC kun 3-4 gange tidligere har kvalificeret sig til en DDBU finale på holdniveau, men nu var dagen endelig oprundet igen, og holdet er netop ankommet til Silkeborg BK's fine klubhus.

 

SBC1 var blandt de 4 hold, som havde kvalificeret sig til Region Vest finale i Serie 3 (holdhandicap). Man vidste på forhånd, at nr. 1 og 2 ville gå videre til Landsfinalen 14 dage senere, hvilket jo medvirkede til stor spænding, men det var en overraskelse

for de fleste, at man øjensynligt allerede var sikret en bronzemedalje ved at tage semifinalen 1 uge tidligere (billedet til venstre)

 

Øverst ses nogle spillere fra Silkeborg, Arden og Sønderborg, som hygger sig med kaffe og rundstykker inden spillet skal gå igang kl. 11.00. Ålbæk holdet er endnu ikke ankommet da billederne tages, men teamet ses her nedenfor i forbindelse med Bjarne Rasmussens velkomst.

Herefter kunne spillet gå igang, og SBC1 startede ret dårligt - kan man roligt sige - med at tabe 1-7 til Arden, medens hjemmeholdet Silkeborg slog Ålbæk 6-2.

 

I næste runde "flaskede tingene" sig for taberne, kan man sige, idet SBC1 slog Silkeborg 6-2 samtidig med at Ålbæk vandt med de samme cifre (6-2) over Arden.

 

Hermed var der rigtig lagt op til spænding, idet alle 4 hold nu gik til 3. og sidste runde med 2 matchpoint hver.

 

Det gik ikke ret godt for SBC1, som måtte tage en bet på 2-6 til Ålbæk, og uden det skal være nogen undskyldning, havde man på fornemmelsen, at SBC betalte "prisen" for at være det klart ældste hold - klokken var ca. 18.30 da sidste kamp var færdig-spillet, og trætheden havde forlængst indfundet sig hos de fleste.

 

Arden tabte også (vistnok 2-6) til Silkeborg, og slutstillingen blev således: Ålbæk 4 matcpoint, Silkeborg 4 mp, Arden og SBC hver 2 mp og således ude af landsfinalen.

Der var stor spænding om guld/sølv fordelingen, og da individuel score var 14-10 til Ålbæk såvel som Silkeborg skulle scorings-procenterne i betragtning. Disse viste 88,3 til Silkeborg og 91,2 til Ålbæk, som hermed kunne kåres som Serie 3 Regionsmester 2013/14.

 

Bedste spillere i forhold til snit: Casper Jørgensen Silkeborg 170%, Allan Sørensen Silkeborg 154%, Kennet Plutz Ålbæk 152%, Frede Hansen Sønderborg 145% og René Christensen Arden 140%.

 

Det var en god og spændende dag, og SBC siger tak til Bente for god forplejning, tak til Casper, Bjarne og Preben for fin tilrettelæggelse og ikke mindst Tillykke til gulddrengene fra Ålbæk og held og lykke med Landsfinalen til Silkeborg og Ålbæk.